God nyhed for vore jagttegnselever !

Vi har udfærdiget en APP til Smart Phones, Tablets og Computere til vores jagttegnselever.
Programmet indeholder 14 komplette jagttegnsprøver, hver med ialt 40 spørgsmål og billeder. Nøjagtig som til jagtprøven. Den får du som jagttegnsaspirant adgang til at bruge i undervisningsforløbet og indtil du skal til jagtprøve.

Jagttegnselever får udleveret kompendier og APP til jagtegnsundervisningenMed dette program i din Smart Phone, Tablet eller bærbare Computer, kan du hvor som helst lære jagttegnsteorien til fuldkommenhed.

Hele programmet (der indeholde ialt 14 teoretiske jagttegnsprøver) kan du hente på nettet, således at du, når du har et par minutter til overs kan dygtiggøre dig og lære jagttegnsteorien med samtlige relevante spørgsmål og billeder.

Programmet bliver stillet til rådighed for alle vore kursister uden beregning. Læs her hvad een af efterårets aspiranter (nu jæger) skriver d. 12/10 til os:
“Efter at have deltaget i efterårets E-jagttegnsundervisning Sydsjælland, vil jeg lige give dig tilbagemeldingen om at jeg bestod prøven (i første forsøg) forrige fredag.
Du skal have tak for en alternativ og meget effektiv undervisningsform, og App´en har været et virkeligt godt arbejdsredskab – da man får mulighed for let at gennemgå en masse spørgsmål (om og om igen) i dagene – op til prøven.
Weekenden med praktisk undervisning var endvidere godt tilrettelagt og lærerig, og en meget-meget stor ros til Jesper og de andre skydeinstruktører på skydebanen ved Bjæverskov!”

App’en har været udleveret til alle aspiranter siden efteråret 2012.
Adgang til APPen udleveres forårets jagthold ca. 15. marts 2014

Hver prøve indeholder hver følgende jagtprøvespørgsmål:

10-12 vildtkendinger
10-12 spørgsmål om jagtlovgivning
4 sikkerhedstegninger
4-6 spørgsmål om vildtbiologi
10-12 spørgsmål om våben og ammunitio

Ved hvert spørgsmål er der ved fejlsvar en direkte reference til side, paragraf og stykke i lærebogen Vildt-Jagt og til opgavehæftet dertil. Det sætter dig i stand til at gå direkte ind i lærebogen og søge præcis de oplysninger,du mener at have behov for.

Du modtager løbende under afprøvningen en statistik for dit standpunkt.


App’en er hurtigt og let at arbejde med og bliver stillet til rådighed for alle vore aspiranter.

Vi har fået mange positive tilkendegivelser for det nye program, her er en af dem:
….tak for Jagtprøverne vi kan træne på iPhone, de er virkelig virkelig gode. Jeg får et rigtig godt billede af hvad jeg skal ind og læse mere på, og så kan jeg se med det samme, når jeg tager prøven næste gang, at nu har jeg styr på det og det. Og så er det dejligt nemt at sidde med sin telefon i tog og bus. Rent faktisk var jeg ved at køre for langt en gang før påske fordi jeg var så optaget af at sidde med det i toget ….